Blue Rock åbnede første gang for put&take fiskeri den 1. april 2008. Så vi har nu 15år erfaring og prøver hvert år at levere endnu mere kvalitet og gode fiskeoplevelser for vores gæster. Vi tilbyder et super flot fiskevand med en sø, hvor alt er optimeret i forhold til ørredens levevilkår:
Søen er dyb! Ned til 17meters dybde. Den er meget næringsfattig, så der er ingen alger og vandet er helt klart. Det betyder at ørred altid kan finde køligt vand (under 18 grader), som sikre at fiskene altid er hugvillige også på en varm sommer dag. Hvis ørred går i vand varmere end 18 grader, så lukkes deres fordøjelse ned og ved temperaturer over 20 grader tager de ikke længere føde til sig. De fleste lystfiskere har oplevet sløjt sommerfiskeri, i mindre lavvandede put&take-søer, hvor fiskene bare ikke gider at bide og futter slappe rundt i overfladen. Dette skyldes alene for varmt vand! Det rene klare vand hos Blue Rock betyder at vi ikke har alger og grumset vand. Som igen betyder at vi ikke har problemer med geosmin-producerende alger som giver muddersmag i fede fisk. Derfor har vi de sidste 15 år givet garanti for, at vores fisk ikke smager af geosmin/mudder. Det er nu engang en stor del af glæden ved fiskeriet, at man kan spise sin fangst efterfølgende og at fisken smager godt. -Og det gør de! Velbekomme.
Ved put-søen har vi gennem tiderne opført alle nødvendige faciliteter, så der er læskure massere af bænkebordsæt med tilhørende skraldestativer. I fiskehytten findes både dame- og herretoilet. Der er grill og køleskab og vi har vandværksvand i alle haner og ved rensebordene. I grill-hytten kan op til 40 personer spise samlet under tag og det helt nye familie-shelter kan bestilles hvis man ønsker overnatning ved søen.
Fiskene i søen: Vi har eget, meget stort, opbevarings bassin til ørreder. Dette køre vi i varme perioder med salt i, da det giver flottere blanke ørred (steelheads) og fiskene trives bedre, healer bedre så de ikke får svamp, sår etc. efter transport/håndtering. Vi kan udsætte fisk når som helst og i højsæsonen udsætter vi fisk dagligt, mens om vinteren er det kun ugentligt. -Men der er altid udsat den korrekte mængde fisk i søen. Den korrekte mængde = 50% af fiskekorts salget. I de kolde måneder (når vandtemperaturen er under 12grader) udsætter vi store regnbueørreder op til 8kg og også specialørreder, som brødinger, kildeørreder og bækørreder om sommeren udsættes kun ørreder op til ca. 4kg. Over et helt år vil fordelingen ca. være 80% regnbueørreder, 10% guldørreder og 10% specialørreder. Ud over alle ørredarter, så må aborre og sandart også gerne hjemtages, mens alle andre fiskearter nænsomt skal genudsættes når de fanges (karper, stør, knuder, maller, suder etc.)