Put & Take

 

Blue Rock Put & take

Put-søen er en stor dejlig dyb sø. Søen har meget fint og rent vand, så vi garantere at fiskene smager godt. Den er let og fiske og velegnet til børn også. Der er flere åbne stykker uden træer i baggrunden, så fint tilpasset fluefiskerne også.

   
 

Vinterferie!

 

I dag starter børnenes vinterferie. Det har de længe glædet sig til, men det bliver en meget, meget kedelig vinterferie helt uden sne, is og frost i år! -Så er det godt at put&take-søen netop er fyldt op med pæne sterile regnbuer 2-5kgs. Så tag de små mennesker med ud og fiske og lad Ipadden lade op i mellemtiden. Størsøen fisker også rigtigt fint for tiden. Massere af størfangster i dag! OBS børnesøen starter vi først op om en måneds tid, så den er desværre ikke klar endnu. K&B og god vinterferie!

   
 

Julehilsen

 
Både størsøen og put&take-søen er 100% isfrie her 2 dage før Jul. Der er vand på toiletter og rensebordet, så det hele kan benyttes.
Vi køre i øjeblikket med pænt store sterile regnbueørred 2-4,5kg + guld- og kildeørreder.
Størsøen fisker fantastisk for tiden. Husk dog at slukke for radiator, køleskab og belysning når I har brugt hytten på blok 3!

Så render året snart ud og vi vil i Blue Rock se tilbage på et fantastisk år for fiskesøen! Så stor tak til kunder, sponsorer, samarbejdspartner og leverandører. I ønskes alle en glædelig Jul & et Godt Nytår!
   
 

Ismelding 12. December

 
Is-status: Efter vinteren er sat ind er den første is begyndt at melde sig, men det er stadig kun småtings afdelingen. I putsøen er der begyndende isdannelse langs dæmningen, men søen er 90% isfri. Vi køre pt med pæne regnbuer, guldørred og kildeørred alle i størrelserne 2-4kg. Fiskene går dybt, så fisk bund og små blink og spinner er gode til kildeørrederne. Vær OBS på, at vi har lukket rensebordet, da det fryser om natten, så fisk skal renses hjemme! Der er fortsat åben på toiletterne. Størsøen er fortsat 100% isfri og der fanges fortsat rigtigt fint med stør. Du kan følge vores ismelding her på FB eller på hjemmesiden. K&B og god december! 😉
   
 

Pinse og Fars dag står for døren

 
Der er altid mange som kommer ud og fisker i Pinsen og på Fars dag er direkte nogen, som har tradition for at far skal forkæles med en fisketur. Så vi har fyldt søer og fluestrøm god op med super blanke og kampstærke ørreder + en del kildeørred/brødinger!
-Så K&B og god forlænget weekend.
Team Blue Rock
   
 

9.340 kr. til Ukraine

 
Vores indsamling til Ukraine er nu afsluttet og vi kan med glæde meddele at 9.340 kr. netop er afsendt til Kiev. Det er et utroligt flot resultat, så stor tak til alle, som fiskede i dag, donerede privat, bagte kage, grillede pølser etc. Vi håber, at andre vil lave lignende arrangementer, for Ukraine har brug for meget mere hjælp! -Og så lige et par billeder af ukrainske og danske børn, som havde en god dag! 😉 TAK
   
 

Sæsonstart Danske Ørredsøer

 
Sæsonstart! Selvom vi har været rigtigt godt i gang længe, så er der officiel sæsonstart for de knapt 50 søer i Danske Ørredsøer nu på torsdag, Skærtorsdag. I Blue Rock giver vi rundstykker og kaffe til de morgenfriske (mellem kl. 7.00 - 9.00) og for børnene vil der være Påskeæg-gemme ved børnesøen. Vi lægger løbende nye æg ud, så alle børn kan finde nogle påskeæg. Alle anlæg er åben. K&B og rigtig god Påske til alle. 😉 
 


   
 

For Ukraine

 
Vi ønsker alle at støtte Ukraine på en eller anden måde og det er der også brug for! I samarbejde med faste Ukrainske kunder ved søen har vi derfor besluttet at lave en Ukraine-dag ved søen, hvor flygtninge kan få en god dag samtidig med at vi samler penge ind til Ukraine. Vi håber at alle vil støtte op om arrangementet. Vi mangler et par frivillige, der vil bage kage og et par frivillige, som "helst" kan tale ukrainsk, der kan hjælpe børn ved børnesøen. Vi sørger naturligvis for at der er massere af fisk. 😉 -Del gerne vidt og bredt og i Ukrainske grupper. Vi ses ved søen, Søren, Sine og Bogdan
   
 

Fluestrømmen åbner 1. april

 
Så er vi klar til at starte sæsonen op med samtlige anlæg. Fluestrømmen har fået lavet en ekstra, 4m dyb hjørnesø og 3 mindre pools, renoveret pumper og repareret terrassen ved indgangen. Så nu spiller det hele og vi glæder os til en fiskepark, som køre på alle cylinder! Både børnesø og fluestrøm åbner for fiskeri fra den 1. april.
K&B og godt forår! ;-)
   
 

Søen er åben!

 

   
 

Søen er fri for IHN og genåbnet for fiskeri

 

Så blev Blue Rock endelig kendt fri for IHN-virus, så der er åben for fiskeri og der er ikke krav om at grej skal desinficeres. Imens vi har været nedlukket har vi brugt til at opgradere put-søen. Træer er fældet og stynet op, siv er fjernet og gravemaskinen har flyttet rundt på de store kampesten og lavet flade banketter og en masse nye gode fiskepladser ved søen. Operationen blev desværre ikke helt færdig før end at gravemaskinen gik i stykker, så den er sent til reparation nu. Der mangler kun ca. 30% af søen, men den bliver svær at kende igen når den bliver helt færdig. Så det kan I glæde jer til. Desværre har den lange nedlukning betydet at børne sø og fluestrøm er blevet forsømt og da vi vil bruge alle kræfter på at bringe put-søen i tiptop stand, så er der ikke udsigt til at disse åbner op igen før foråret 2022.

Størsøen fisker eminent for tiden og vi har åbnet for bookingen igen. Fiskene har savnet jer så det er bare med at give den gas nu! DM i størfiskeri er planlagt til sidste weekend i August. Der kommer mere info + dato for tilmelding og et par ugers tid.

God sommer og K&B!

Team Blue Rock

   
 © Peter Wiggers Blue Rock, Ravnegårdsvej 16, 5762 V. Skerninge, Tlf: 29918191, E-mail: kontakt@bluerock.dk