Specimen

 

Danmarks største put & take

Specimenfiskeriet efter stor trofæfisk foregår fra blokke i vores største sø (13ha), hvor man uforstyrret kan fiske efter en lang række arter som ikke findes i andre fiskesøer. Fiskeriet bookes online og her kan man selv vælge tid og antal af stænger. Der må forfodres, fiskes om natten og alle blokke har fine teltpladser.

   
 

Resultat af DM i størfiskeri 2022

 
Super spændende DM i størfiskeri er netop afsluttet. Konkurrencen blev afholdt i det smukkeste sensommervejr, som man kan forstille sig og der var en fantastisk stemning ved søen. Der blev fanget rigtigt mange fisk og mange forskellige teams havde føringen undervejs, indenfor de 6 største størarter i søen. Det var også kun marginaler som til sidste skilte største og næststørste fisk inden for arterne. Der var spænding lige til det sidste, faktisk blev den største hvide stør landet af team Vejen efter konkurrencens var afsluttet, men den talte med, da den havde bidt på krogen inden konkurrencen blev afblæst. For første gang i konkurrencens historie blev der fanget over 3 tons stør, helt præcist 3060kg, fordelt på 142 fisk. I skemaet nedenfor kan man se hvorledes fangsterne i DM for størfiskeri har udviklet sig over de sidste 7år. Konkurrencen blev fulgt online af 3900 unikke brugere på Fangstlog.dk med 7572 sidevisninger. Den nye DK-mester hedder Casper Madsen fra Team Midtjylland med sin flotte beluga på 46,2kg. Team Vejen vandt største hvide stør på 30,7kg. Team Selonia vandt største sibiriske stør på 22,6kg. Team Vejen vandt største russiske stør på 20,6kg. Team Sturgeonjunkies vandt største vestatlantiske stør på 14,1kg. Team HP vand største Adriater/stjernestør på 6,9kg. Stort tillykke med de flotte fangster. Stor tak til Ulrik Eg for at hjælpe til og endeligt rigtig stor tak til alle sponsorer af DM i Størfiskeri. Team Blue Rock
   
 

DM i størfiskeri 2022

 

12. udgave af DM i størfiskeri

2. – 4. september 2022

Blue Rock

 

Ved DM i størfiskeri 2021 blev der fanget 132 stør med en samlet vægt på ikke mindre end 2955kg. Det var mange fisk at veje og fotografere. Så i år prøver vi igen noget nyt: Det er kun største fisk inden for hver art som tæller! Det betyder, at det kun er fisk, som er større end pt. største fisk, som skal vejes. -Det bliver rigtigt godt, også for fiskene!

 

Tilmelding: 1. August kl. 12.00. Der kan kun tilmeldes ved at sende e-mail med team- og deltagernavne til kontakt@bluerock.dk -Der er plads til 20 teams, skulle der være flere tilmeldte sættes 3 teams på venteliste i tilfælde af afbud fra tilmeldte hold.

 

Betalingsfrist: 12. August kl. 12.00.

 

Pris: 1000kr/fisker = 2000kr/team (inkl. fællesspisning).

 

Program:

 

2/9 kl. 16.00: Info, regler og lodtrækning

2/9 kl. 17.00: Konkurrencestart (1.del)

 

3/9 kl. 18.00: Fællesspisning og midtvejsresultat i Grill-hytten

3/9 kl. 19.00: Konkurrencens (2. del)

 

4/9 kl. 11.00: Konkurrence slut

4/9 kl. 12.00: Præmieoverrækkelse

 

 

  1. Regler
  • Konkurrencen startes og afsluttes ved afblæsning i horn.
  • Der fiskes som enkeltmand i rammen af team.
  • Der fiskes efter Blue Rock´s almindelige regelsæt (læs dem!).
  • Hver fisker må bruge 2 stænger.
  • Der må ikke bruges foder af nogen form, andet end Krogagn, fra start, frem til fællesspisning, herefter må hvert team bruge 1kg foder, som bruges sammen med agn (der må derfor ikke løsfodres eller spombes).
  • Hvert team skal medbringe måtte og slynge.
  • Kontrollanten tilkaldes ved fangst af ny præmiegivende fisk.
  • Er der fisk på, ved lyden af hornet (afblæsning) tæller fisken med i konkurrencen.
  • Ved brud på ordensregler, eller regler for fiskeriet samt agn, kan der gives en advarsel eller i grovere tilfælde bortvisning fra konkurrencen (uden refundering).
  • Der vil være mulighed for at købe agnfisk ved søen.

     

  1. Kort over pladser og lodtrækning:

    Kort over pladser lægges op ca. en uge før konkurrencen.

    Teams trækker lod om pladserne i den rækkefølge som de er tilmeldt i. Teamet skal sidde på den plads som de trækker. Det er dog ok hvis to teams ønsker at bytter pladser efter lodtrækningen.

     

  2. Præmiering

    Der gives præmier til den største fisk inden for følgende arter:

     

  • Beluga
  • Hvid stør (Viluga regnes som hvid stør)
  • Russisk stør
  • Sibirisk stør
  • Vestatlantisk stør
  • Adriaterhavs stør

     

    Den nye Danmarksmester kåres, som den fisker, som fanger konkurrencens største stør uanset art. Den nye DK-mester sikrer sig gratis deltagelse det efterfølgende års DM i størfiskeri.

     

    Der er som altid rigtig flotte præmier, men sponsorlisten er endnu ikke endelig.

     

  1. logging

 

Der logges live og løbende igennem Fangstlog.dk, hver fisker skal være oprettet før start og kontrollanterne vil have admin-adgang og kan støtte fiskerne i deres logging. Det er kun største fisk inden for hver art som skal logges, men for at andre deltagere kan se hvad der pt. er største fisk, så er det vigtigt at der bliver logget forholdsvis hurtigt efter fangst. Logging sættes op således at 3 største fisk inden for hver art kommer med. Der plejer at være ca. 4500, som følger med under konkurrencen!

 

Knæk & Bræk!

Vi ser frem til igen at afvikle denne super hyggelige størkonkurrence.

Team Blue Rock

   
 

DM i størfiskeri 2022

 
Tilmelding til DM i størfiskeri starter 1. August kl. 12.00.
Mere info følger sidst i juli. God sommer så længe og K&B! ;-)

   
 

Danmarks største fiske stortrives

 
Camillo hedder den og med sine ca. 85kg er den vores ypperste trofæ-fisk. Peter Hansen fangede den i marts måned 2022. Det var den sidste af vores 4 store hvide stør, som Peter mangle at fange så glæden var stor! Nyd billedet af en fuldkommen fisk!
   
 

Resultat af DM 2021 i størfiskeri

 
Vildt fiskeri under DM 2021 i størfiskeri!
Dette års DM 2021 blev afholdt i snusk-vejr, hvor der regnede en del af tiden, men måske var det en af årsagerne til at konkurrencen endte i vild gaveregn til de 26 deltagere, da fiskeriet simpelthen var eminent. Allerede lørdag morgen havde samtlige teams fanget mindst 2 fisk og generelt blevet der landet fisk hele vejen rundt om søen.
Den individuelle konkurrence (Danmarksmester) blev vundet af Lasse Skovsbøll, beluga stør på 44,80kg.
Stillingen i teamkonkurrence (samlet vægt af 3 største fisk) endte således:
Nr. 1 - Team Selonia med 126,7kg
Nr. 2 – Team Midtjylland med 119,0kg
Nr. 3 – Team FoxPro med 117,6kg
Nr. 4 – Team Kjeldsen med 110,4kg
Nr. 5 – Team Vejen med 104,0kg
Nr. 6 – Team No Fish med 101,6kg
Konkurrencen var derfor meget tæt og der var spænding lige til det sidste. Specielt fordi ingen af søen helt store hvide stør kom på land. Dog mistede 3 teams meget store fisk og 2 teams måtte indkassere knækkede stænger.
I alt blev der landet 132 fisk med en samlet vægt på imponerende 2955kg, som derfor udløste gavekort til fiskeri i Blue Rock på 29.550kr. Yderligere statistik over konkurrencens fangster kan ses på FangstLog.dk
Vi vil gerne rette en stor tak til Martin og Jonas for at arrangere en fantastisk og særdeles fiskerig konkurrence. Stor tak til Brugsen i Ollerup for at levere den dejlige grillmiddag. Tak til alle øvrige sponsorer for de flotte startpakker, gavekort og grejpræmier. Da gav stor glæde hos de 3 vindende teams og den nykårede DK-mester.
Billeder kommer senere! 😉
Team Blue Rock
   
 

Størfiskeri i Blue Rock - Fiskemagasinet

 

   Fiskemagasinet - dk4

    Størfiskeri i Blue Rock 1:2 (vælg full screen)

    Størfiskeri i Blue Rock 2:2 (vælg full screen)
   
 

Blue Rock 2017 - Fangst filmet med drone

 
   
 © Peter Wiggers Blue Rock, Ravnegårdsvej 16, 5762 V. Skerninge, Tlf: 29918191, E-mail: kontakt@bluerock.dk